Formanden har ordet
Vi står nu over for at skulle hejse standeren for Bogense Sejlklubs sæson nr. 70.
På baggrund af en stor frivillig indsats fra bestyrelser og diverse udvalg gennem snart 70 år, så kan vi glæde os over at Bogense Sejlklub i dag er et rigtig godt sted, med gode faciliteter, diverse joller, kølbåde og materiel, ingen gæld og et plus ¾ mil. kr. i banken.
Klubbens nuværende udvalg står igen klar til en sæson med diverse tilbud og aktiviteter for klubbens medlemmer. Alle disse aktiviteter vil løbende blive annonceret ved opslag på hjemmeside og gennem nyhedsmail.
Fredag den 31.maj kan vi se frem til en fyldt forplads med glade sejlere fra nær og fjern, når Palby Fyn Cup afvikles for 35. gang. (Ja helt utroligt at det nu er 35 år siden vi startede det hele i 1990).
Klubbens Pinsetur går i år til Brejning hvor der er lagt op til man mødes til fælles hygge ”Pinse lørdag”.
Lørdag den 15. juni er der Njordsejladsen, som er en hyggelig sejlads for såvel tur- som kapsejlere. – Der afsluttes med grill og hygge i klubhuset.
Ud over deltagelse i de ugentlige aktiviteter i klubben, så vil jeg opfordre til at styrke klublivet, ved at man evt. hen over sommeren dropper ind og mødes til lidt hygge på terrassen eller i klubhuset, som altid er åben for klubbens medlemmer.
På vegne af bestyrelsen ønskes alle klubbens medlemmer en rigtig god sejlsæson.
Poul Erik Nielsen
Formand
December 2023 September 2023 April 2023 Beretning 2022 November 2022 April 2022 December 2021
Sejladsudvalget
Så er sæsonen 2024 endelig på trapperne, og kapsejladsudvalget er helt klar til den nye sæson.
Vi har de sidste måneder brugt tid på klargøring af bøjer, både, grej mm., så vi alle kan hygge hele sæsonen igennem.
Vi starter vores sejladser tirsdag d. 30. april, og vi glæder os utrolig meget til at komme i gang.
Som tilmeldingen ser ud, har vi i år næsten status Q, og det håber vi selvfølgelig bliver bedre i løbet af sæsonen.
Går du med tanker om at prøve, så kontakt os endelig
Der vil igen i år være forplejning efter sejladserne. Denne del af aftenen gør vi meget for at beholde, da det også er det, der giver et godt fællesskab. Det vil igen blive leveret fra Bogense Hallernes cafeteria.
Lørdag d. 15 juni vil der igen være Njord sejlads som arrangeres i samarbejde med Brejning og Juelsminde sejlklub. Det er en rigtig hyggelig sejlads for hele familien, som starter med morgenmad i Klubhuset, og som afsluttes med grill på terrassen efter endt sejlads. Tilmeld hele familien til en god sejltur og virkelig skøn dag på vandet.
Om Torsdagen vil der igen i år være doublehand sejlads, som starter ved molen.
Det har været rigtig hyggeligt og udfordrende for mange at prøve denne form for sejlads.
Yderligere info om dette på klubben hjemmeside.
Til slut vil vi ønske alle en super sæson i 2024.
Med sejler hilsen
Ulrik Meyer
December 2023 September 2023 April 2023 Beretning 2022 November 2022 April 2022 December 2021 Oktober 2021
Aktivitetsudvalget
Så er vi snart klar til at hejse standeren og starte sæson 2024. Vi i aktivitetsudvalget har allerede nu fastlagt alle datoer for arrangementer i 2024.
Vi starter med standerhejsning den 20.april. Tilmelding er åben, og der vil i år serveres helstegt pattegris ad libitum, så tøv ikke med at få jer tilmeldt vis NemTilmeld (via hjemmesiden eller facebook).
Derudover har vi arrangeret en fredagsgrill (30/8), Afriggerfest (5/10), foredrag med Thomas Veber – ”Hold kæft og sejl” (19/11) og nytårskur i 2025 (4/1). Der vil komme mere info, når vi nærmere os de forskellige arrangementer.
Vi håber, I vil støtte op om vores arrangementer, vi glæder os til at se jer.
- Aktivitetsudvalget, Majbritt Teglgaard og Louise Larsen
December 2023 September 2023 April 2023 December 2021 Oktober 2021
Sejlerskolen
Det har været en lidt speciel vintersæson i Sejlerskolen. Vi har kun haft 5 kursister til teoretisk duelighed, hvoraf en faldt fra. De resterende 4 har været til teoretisk prøve, og de bestod alle med en generel kommentar fra censor om, at “de lå på et meget højt niveau. Dejligt. Dog håber vi på lidt flere deltagere til nyt kursus med start i efteråret. Herom meddelelse senere.
Lige nu er vi ved at gøre klar til sommerens praktiske sejlads. Lærerinden er klargjort til sommerens sejlads, og vi forventer også at gøre brug af J80’erne. Vi har, som nævnt kun 4 kursister, som skal aflægge prøve i praktisk sejlads. Af disse har de to af dem vagt at aflægge prøve i motorbåd. Der er således kun to, der aflægger prøve for sejl. Det åbner mulighed for, at vi kan åbne for andre af klubbens medlemmer, som kunne ønske at gennemføre kurset i praktisk sejlads. Der kommer et opslag på Facebook herom snarest.
Jens Honore
September 2023 April 2023 Beretning 2022 November 2022 April 2022 December 2021
SUP-udvalget
STAND UP PADDLE – opstart forår 2024
I stand up paddle-afdelingen starter vi som vanligt op, når vi går ind i maj, og med sikkerhed harnået en god og stabil temperatur.
Vi forventer at starte op den 2. maj, og som tidligere at padle hver torsdag ca. kl. 18. Men vejrudsigt og konkrete planer kan ændre tidspunktet.
Og så er det jo som altid sådan, at vi kan padle helt frit på alle ugens dage – det er netop en del af konceptet, hvis man som medlem deltager i afdelingens aktiviteter.
I år planlægger vi at lave en eller flere lidt længere ture for at padle i andet farvand end det nordfynske.
Og husk det er sjovt at være med – fordi det er
– godt selskab
– ikke svært, men sjovt – uanset om man er ny eller øvet
– ’til- og afrigning’ på under 5 minutter
– sund fysisk aktivitet
– naturoplevelser
– sundhed og balance til krop og hoved ��
Så er du ikke allerede med – så skynd dig at komme, og få en prøvetur!
/Jens Erik Steenfeldt
December 2023 September 2023 april 2023 Beretning 2022 November 2022 April 2022 December 2021
Ungdomsudvalget
Ungdomsafdelingen
Lidt resume fra vinteren, hvor vi i efteråret fik pakket alle joller sammen og sat i garage og skur. Alle joller kom i garage og skur. Vi startede 5/4 med at få pakket alle vores joller ud fra vinterhiet, således at alle joller ligger på deres bukke og er næsten klar til sejlads. Vi har lavet ny opmærkning af joller og udstyr, så det er nemmere at finde for de unge mennesker.
Sejlaften er flyttet fra mandag til torsdag aften, dels for at prøve noget nyt og pga. vi gentagne gange har følt, at de unge mennesker er trætte om mandagen efter weekenden. Der forsættes med jollesejlads og måske brug af vores J80’er, og for de mindste et hold for at lære at blive tryg ved vandet. Det vil indebære krabbefisk, leg med optimistjolle på hjul mm.
Vi har solgt en 2 personers Feva jolle til Lundeborg sejlklub og udlånt en mere til dem, da de har fået lidt gang i denne jolletype.
De, der har lyst til at deltage, er velkomne torsdag kl. 17.00 til 18.00 for de mindste og 17.00 til 19.30 for jollesejlads.
December 2023 September 2023 April 2023 Beretning 2022 November 2022 April 2022