Vi har i Sejlerskolen altid forsøgt at tilbyde natsejlads efter fyr og fyrvinkler. Vi har afviklet det i samarbejde med Hjemmeværnet og sejlet med dem. Det er der ikke rigtig mulighed for mere. Derfor tilbyder Sejlerskolen nu selv en mørkesejlads i Lillebælt. Vi skal sejle med vores dommerbåd Mary II, hvor vi skal sejle efter de mange fyr, der findes i den nordlige del af Lillebælt. Da sejlerskolemedlemmerne nu har fået tilbuddet, åbnes der op for andre klubmedlemmer
Turen afvikles efter denne model:
- Der kan være 8 deltagere på en sejlads
- Der sejles 10., 11. og 12. oktober
- Vi sejler ud fra Middelfart Marina kl. 19.00 og sejler ned syd for Fænø. Her starter turen
- I får mulighed for at sejle op igennem Lillebælt og styre efter de vinkelfyr, der findes der
- I skiftes til at styre, så I sejler efter et fyr hver. I får udleveret søkort over området
- Turen forventes at vare 3 timer – så skulle alle om bord have haft mulighed for at styre efter et fyr
- Turen afsluttes i Middelfart Marina
- Pris kr. 100,00 pr. deltager
Send mig en mail, hvis I er interesserede. Husk at skrive, hvilken dato, I ønsker at sejle. Brug katimaje4@gmail.com