Kursus i Speedbådskørekort i Bogense Sejlklub

Juni 2020. Første hold er klar til at sejle ud med censor

 

Bogense Sejlklub vil fremover kun afholde speedbådskurser på opfordring, eller hvis der internt i klubben er behov for det. Det skyldes, at vi oplever, at deltagerne søger derhen, hvor de på en lørdag kan erhverve speedbådskursus. Det hverken kan vi eller vil vi konkurrere med. Derfor, – ønsker du et speedbådskursus i Bogense Sejlklub, beedes du sende en mail til katimaje4@gmail.com

Speedbådskursus juni 2023

Bogense Sejlklub afholder speedbådskursus efter denne plan:
Onsdag den 14. juni og torsdag den 15. juni teoretisk undervisning kl. 18.00 – 21.00
Fredag den 16. juni praktisk sejlads fra kl. 14.00 (der beregnes en time pr. 2 kursister)
Lørdag den 17. juni prøve fra kl. 10.00 (der beregnes 1 time pr. 3 kursister)

Kurset koster kr. 900,00 pr. deltager (incl. fremsendelse af læseplan og lærebog + praktisk sejlads), som betales inden kursus via klubbens hjemmeside (www.bogense-sejlklub.dk). Den teoretiske del af prøven (multible choise prøve) afvikles online på prøvedagen i undervisningslokalet. Medbring selv ccomputer. Denne del koster kr. 100,00. Herudover betales kr. 300,00 i prøvegebyr for den praktiske del af prøven (afregnes direkte med censor). Desuden udstedelse af bevis kr. 100,00.

Kursister m. teoretisk del af Duelighed, der deltager i praktisk sejlads kr. 150,00 i kursusafgift. Man skal bestå den teoretiske online prøve på lige fod med de øvrige kursister på holdet. Pris kr. 100, som afregnes direkte med Dansk Sejlunion. Her afregnes prøvegebyr for den praktiske prøve, kr. 300,00 ligeledes direkte med censor.
Man skal være fyldt 16 år for at få beviset. Man kan dog godt tage kurset før.

Øvrige spørgsmål om speedbådskurser:  katimaje4@gmail.com

M.v.h.

Jens Honore

Speedbådskursus maj 2021 er nu afviklet. Heldigvis blev der åbnet for fremmødeundervisning dagen før, kurset skulle afholdes. Alligevel ønskede 4 kursister at modtage online-undervisning, da de havde disponeret efter det. Det løste vi ved at opsætte en iPad, der kunne videofilme undervisningen i undervisningslokalet, hvorefter der blev etableret et Google Meet til deltagerne. Det fungerede fint. 13 kursister deltog, heraf 4 fra Duelighedsholdet, som hermed tog prøven i praktisk sejlads til Duelighedsbeviset. Alle bestod.

Udtalelse fra tidligere kursister:

Jeg vil bare sige dig tak for en godt kursus på forhånd.
Ikke kedeligt på noget tidspunkt og tak for din måde at forklare reglerne på (klart & tydeligt) nu er det så bare op til os andre at øve os i det.

Også tak for et rigtig godt kursus indtil videre😊
Vi talte om på vej hjem, hvor god du er til at forklare i “billeder”, hvilket vi sætter stor pris på.
Slangen, søen, træet, venner i vest, ryggen til hinanden i øst (blokken) etc….👍