Billede2 Duelighedsundervisning

Billede1 Gennemgang af skibslys

DSC_0183Prøvesejlads i Sejlerskolens sejlbåd

CIMG3946

og i motorbåd

Teoretisk prøve 2017

Censor gennemgår en elevopgave

og overhører i sejlteori

Man skal altid uddanne og øve sig for at blive bedre! –

Dette synes vi i Bogense Sejlklub er et godt udgangspunkt, når man vil ud på vandet som skipper eller gast!

Derfor tilbyder vi duelighedskurset, som er i overensstemmelse med søfartsstyrelsens krav og bestemmelser. Dette betyder f.eks., at enhver prøve vurderes af en censor, som er anerkendt af søfartsstyrelsen!

I Bogense Sejlklub afholder vi en introduktionsaften til duelighedskurset torsdag kl 19.00 i uge 43, hvor vi fortæller om pensum, hvad det indeholder, hvad man skal bruge af litteratur, søkort mv.

I uge 44 begynder den teoretiske undervisning om torsdagen fra kl 19.00 til 21.30 og løber over 20 uger, afsluttende med teoretisk prøve i slutningen af april.

Sejlklubbens undervisningslokale er udstyret med en moderne interaktiv tavle med et elektronisk søkort over Skandinavien. På dette søkort kan man se fyrene blinke med deres fyrkarakterer, som man vil se dem, når man kommer sejlende i mørke. Positioner og ruter kan lægges og fjernes.

I maj begynder den praktiske sejlads i skolebådene, som fortsætter over sommeren, – bortset fra skoleferien. I slutningen af september afholdes den praktiske prøve.

Indholdet i den praktiske sejlerundervisning til søs er også i overensstemmelse med søfartsstyrelsens regler. Bogen til praktisk sejlads er udgivet af Dansk Sejlunion og er særdeles fyldestgørende. Dertil er instruktørerne nogle sejlklubbens bedste sejlere. Dette gælder både motor- og sejlbåde!

Ud over dette tilbyder Sejlerskolen også natsejlads. En aften hen mod slutningen af sæsonen sejler vi ned syd for Fænø og venter, til det bliver mørkt. Herefter prøver alle sejlerskoleelever at sejle op gennem Lillebælt og tilbage til Bogense Havn kun ved hjælp af fyrvinkler, lysbøjer og kompas.

Eventuelle spørgsmål til sejlerskolelederen

Jørn Brolund Ulriksen

lillebrolund@mail.dk eller tlf. nr. 29 26 27 36